RÆKKEVIDDE TIL HVERDAGEN – OG MERE TIL

Mere frihed til at køre, som det passer dig.

HVAD ER WLTP?

WLTP (Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure) er den fælles europæiske testmetode, der bruges til at måle og sammenligne blandt andet rækkevidden på elbiler under standardiserede forhold. Testen simulerer forskellige typer kørsel og hastigheder, så du får et ensartet grundlag for at sammenligne rækkevidden på tværs af forskellige biler.

WLTP-testen gennemføres under kontrollerede forhold. Den faktiske rækkevidde i hverdagen kan derfor variere afhængigt af blandt andet temperatur, vejr- og vejforhold, kørestil, terræn, bilens belastning og brug af varme eller klimaanlæg.

Den rækkevidde, der vises i bilen, kan også variere – selv når batteriet er ladet 100% op – fordi beregningen blandt andet tager højde for tidligere kørselsmønster og de aktuelle kørselsforhold.

 

 

OP TIL 400 KM RÆKKEVIDDE

Den nye Jeep® Avenger har et 54 kWh-batteri og en kombineret WLTP-rækkevidde på op til 400 km afhængigt af udstyrsvariant og tilvalg. Det giver dig masser af frihed til både hverdagens ture og de længere stræk.

VIST RÆKKEVIDDE OG KØREFORHOLD

Den rækkevidde, der vises i bilens display, er et estimat og kan ændre sig undervejs. Beregningen tager blandt andet højde for kørestil, hastighed, belastning, udetemperatur samt brug af varme og klimaanlæg.

Ved 100% batteriopladning vises WLTP-rækkevidden i Jeep® Avenger. Når du begynder at køre, tilpasses den viste rækkevidde løbende efter bilens aktuelle forbrug, kørselsforholdene og dine seneste ture.

Derfor kan den viste rækkevidde variere fra tur til tur og også være forskellig fra fører til fører.

I praksis kan rækkevidden være op til 30% lavere end typegodkendelsesværdien ved temperaturer mellem 20 °C og 35 °C og op til ca. 45% lavere ved temperaturer mellem -15 °C og -5 °C. Den faktiske forskel afhænger af en kombination af flere faktorer.

 

1. Kørestil og rute

Din kørestil kan have stor betydning for rækkevidden. Den påvirkes blandt andet af:

  • Hastighed: Energiforbruget stiger ved højere hastigheder, fordi bilen kræver mere energi for at holde farten.
  • Kørestil: Hurtige accelerationer og hårde opbremsninger øger energiforbruget og reducerer effekten af den regenerative bremsning. En jævn kørestil kan derfor være med til at forlænge rækkevidden.
  • Rutetype: Bykørsel, landevej og motorvej påvirker energiforbruget forskelligt.

 

2. Vejrforhold

Udetemperaturen har også betydning for rækkevidden. Ved meget lave eller høje temperaturer kan batteriets tilgængelige kapacitet blive reduceret.

Eksempler på mulig reduktion i rækkevidden:

  • Ved 50 km/t og 0 °C: op til 35%
  • Ved 50 km/t og 40 °C: op til 25%
  • Ved 130 km/t og 0 °C: op til 15%
  • Ved 130 km/t og 40 °C: op til 5%

Brug af varme og aircondition kræver også energi og kan derfor påvirke rækkevidden:

  • Fra 20 °C til 0 °C: op til 40% reduktion
  • Fra 20 °C til 40 °C: op til 20% reduktion



3. Batteriets tilstand

Som alle andre batterier mister højvoltsbatteriet gradvis kapacitet over tid og ved brug. Det betyder, at den mængde energi, batteriet kan lagre ved 100% opladning, langsomt bliver mindre.

Jeep® garanterer, at batterikapaciteten ikke falder til under 72% efter 8 år eller 160.000 km.

Du kan selv være med til at passe godt på batteriet:

  • Vælg AC-opladning frem for DC-hurtigopladning, når det er muligt
  • Kør jævnt og undgå unødigt kraftige accelerationer
  • Lad som udgangspunkt til 80% i hverdagen og til 100% før længere ture
  • Undgå så vidt muligt at lade bilen stå fuldt opladet i længere tid, især ved høje temperaturer
  • Parkér gerne i skygge eller garage i varmt vejr

 

SEKUNDÆRE FAKTORER:

1. Vægt og belastning

Jo mere bilen vejer, desto mere energi kræver det at accelerere og holde farten – især på stigninger. Ekstra vægt kan derfor reducere rækkevidden, særligt på kuperede eller snoede ruter og ved mere dynamisk kørsel.
 

2. Terræn og rute

Kuperet terræn, store højdeforskelle og ujævnt vejunderlag kræver mere energi end flade strækninger. Ruten kan derfor have mærkbar betydning for den faktiske rækkevidde.

 

3. Dæktryk og dækkenes tilstand

For lavt dæktryk eller slidte dæk øger rullemodstanden og dermed energiforbruget. Korrekt dæktryk og dæk i god stand er derfor med til at sikre den bedst mulige effektivitet og rækkevidde.